Hvis du primært vil hæve og sænke hovedenden på din elevationsseng, så er en topmadras med U-split en god idé. Her hænger madrassen sammen i midten og fodenden, mens den er delt i to ved hovedet. Dermed har den form som et ‘U’, så du kan sidde behageligt, mens den anden person ligger ned.
Ønsker du også at kunne hæve fodenden, skal du vælge en H-split topmadras. Den har split i begge ender, da den kun hænger sammen på midten og er derfor formet som et “H”. Med en H-split topmadras kan du altså indstille begge siders hoved- og fodende
helt individuelt. Brug det rette lagen til H-split topmadrasser, så du undgår revnen i midten.
Derudover har vi en tredje split-variant med lynlås. Her kan du selv opdele topmadrassen helt eller delvist ved hjælp af lynlåsen i midten. På den måde kan du opdele madrassen efter behov – eller lade den forblive lynet sammen.
