Topmadrasser
Er det tid til en ny topmadras? En tommelfingerregel siger, at boksmadrassen eller springmadrassen i din seng holder i ca. 10 år. Men vidste du, at det anbefales at skifte din topmadras allerede hvert fjerde år?
Hos Drømmeland har vi fuldt sortiment af topmadrasser fra vores leverandører, og vi kan også hjælpe med topmadrasser i specialmål fra flere af leverandørerne. Du kan i mange tilfælde sagtens anvende en topmadras fra en anden producent over din boks- eller springmadras. Men er du i tvivl om, hvilken topmadras, der passer bedst til din seng, så tag en snak med sengeeksperten i din lokale Drømmeland butik, eller tag kontakt til vores kundeservice.
Topmadras fra de førende producenter
Hos Drømmeland leverer vi topmadrasser fra nogle af verdens førende madrasproducenter. Skal du bruge en ny topmadras, så kan du vælge blandt vores madrasser fra danske MasterBed, norske Svane samt Tempur, Magna og Nexus, som forhandles eksklusivt hos os.
Luksus topmadras
Topmadrassen fra Magna er til dig, der går efter absolut luksus. Madrassen nærmest omfavner dig, når du lægger dig på den. Og den er produceret i de bedste materialer for at sikre den ultimative sovekomfort. Beskyt gerne din topmadras med en rullemadras eller downtopper, så du ikke slider unødigt på din luksusmadras.
Billig topmadras
Vores topmadras fra MasterBed med en 40 millimeter tyk latexkerne er et godt valg til dig, der foretrækker en topmadras til en rigtig god pris. Madrassen er slidstærk og behandlet med antibakterielt Bamboo-materiale, der giver dig en mere hygiejnisk nattesøvn.
Topmadrasser til enkelt- og dobbeltsenge
Hos Drømmeland finder du naturligvis et stort udvalg af topmadrasser til både enkelt- og dobbeltsenge i adskillige størrelser. Ring til vores kundeservice, hvis du har behov for en topmadras i specialmål. Vi kan både levere senge og topmadrasser efter mål til netop dit hjem. Så behøver du ikke at lade standardmål diktere, hvordan du skal indrette din bolig.
Fordele ved topmadrasser
Læs med her, hvis du er i tvivl om, hvorfor topmadrassen er en fordel. En topmadras får ganske enkelt din underliggende spring- eller boksmadras til at holde væsentligt længere. Desuden kan topmadrassen vendes og nemmere vaskes, hvis der kommer pletter, ligesom den også beskytter sengen under mod fugt.
Vi kan ikke undgå at svede om natten, og det kan være hårdt for sengen. En topmadras opsuger fugten, og med et vaskbart betræk kan du nemt holde den ren og lækker at se på. Er din seng en anelse for hård til din ryg, så vil en blødere topmadras desuden udligne og gøre sengen langt mere komfortabel.
Hvor længe holder en topmadras?
Du bør som udgangspunkt skifte din topmadras cirka hvert 4. år. Er du god til at huske at rengøre og lufte madrassen, kan madrassen i nogle tilfælde holde i op til 5-6 år. Til sammenligning kan madrassen nedenunder holde i cirka 10 år, før den trænger til at blive skiftet ud. Vend topmadrassen jævnligt, støvsug den og send den til rens ind imellem, hvis du ikke kan tage betrækket af og komme det i vaskemaskinen.