Rullemadrasser
Rullemadrasser er en super billig og effektiv måde at forlænge levetiden af din topmadras, boks eller springmadras. Det er også væsentligt nemmere at vaske en rullemadras end at skulle tage betrækket af topmadrassen. Så en rullemadras vil i mange tilfælde også hæve hygiejnen i din seng, hvis du får den vasket med jævne mellemrum – og det er jo meget rart at tænke på, når man kravler under dynen.
Fordele og ulemper ved en rullemadras
Vær opmærksom på at nogle madrasser eller topmadrasser ikke egner sig til at få lagt en rullemadras over. På de madrasser kan en rullemadras i stedet reducere nogle af egenskaberne, som madrassen kommer med. Er du i tvivl om det vil være en god idé for dig at bruge en rullemadras, så kontakt din lokale Drømmelandbutik for et godt råd. Den store fordel ved rullemadrassen er, at den er let at vaske. Betrækket på topmadrassen kan til sammenligning være mere besværligt at vaske. Desuden er det heller ikke alle topmadrasser, der har et vaskbart betræk. Så har du en ellers lækker topmadras, som er svær at få vasket, så vil det være meget tilrådeligt at have en eller to rullemadrasser, der passer til sengens størrelse. Med en rullemadras øverst på din seng kan du nemt vaske og skifte madrassen og på den måde holde hygiejnen i din seng i top.
Rullemadrasser på mål
Vi kan i princippet skaffe vores rullemadrasser i alle mål:
• Rullemadrasser 180x200
• Rullemadras 180x210
• Rullemadrasser til enkeltsenge
• Rullemadrasser i bomuld
Finder du ikke lige det mål, du skal bruge her på hjemmesiden? Så kontakt os på webshop@droemmeland.dk eller hos din nærmeste butik og hør om muligheden for at få fremstillet rullemadrasser i specialmål. Se også vores udvalg af vådliggerlagner, der giver ekstra beskyttelse af din seng.
Vask af rullemadras
En stor del af danskerne vasker slet ikke dyner og rullemadras ofte nok. En undersøgelse viser eksempelvis, at næsten 4 ud af 10 danskere vasker deres dyner under 1 gang om året. Og det er alt for lidt. Du bør faktisk vaske dine dyner, hovedpuder og din rullemadras minimum 4 gange om året.
Når du vil undgå husstøvmider og bakterier, kan du glæde dig over, at en rullemadras typisk tåler høje temperaturer, så utøjet ikke overlever. Vælg en rullemadras med vaskbart betræk. Så kan du nemt vaske betrækket lige så ofte, som du vasker dit sengelinned – gerne hver 14. dag.
Vend gerne madrassen, så fodenden kommer op at ligge ved hovedgærdet. Hvis du gør dette en gang i kvartalet, kan du undgå, at din rullemadras former sig efter din krop. Har du mulighed for det, så vend også gerne din sengemadras i samme omgang.