Book en samtale med en af vores senge-rådgivere

Kom ned i en af vores mange butikker eller bliv ringet op, og få en snak med vores dygtige rådgivere. Sammen kan i finde den seng, der passer præcis til dig.

Sov din forkølelse væk

Har efteråret fået tag i dig? Hoster du? Løber næsen og øjnene? Ryger der en pakke papirlommetørklæder i timen? Her får du den bedste medicin mod en almindelig forkølelse.
Der findes mange gode råd mod forkølelse. Ja, rådene står nærmest i kø. Der er gamle husråd. Der er nye. Der er medicin. Og så er der et råd, som er inden for rækkevidde for de fleste: Søvn. Søvn er nemlig et ganske nyttigt virkemiddel på forkølelser. Faktisk kan man sove sin forkølelse væk - eller helt undgå den ved at sove nok.

På højkant

Søvn er i virkeligheden et af de bedste midler til at slippe af med en forkølelse. Søvnen styrker immunsystemet, så din krop bedre kan afvise virusser, før de sætter sig. Og hvis du først er blevet syg, er tilstrækkelig søvn med til at få dig hurtigere på højkant.

Hvordan falder man bedst i søvn?

Men hvad nu, hvis du er så snottet og hoster så meget, at det holder dig vågen? Du får her nogle gode råd. Alt sammen med til at sikre, at du hurtigere bliver fit for fight igen.

Suppe og honning


En skudefuld hønsekødsuppe er godt. Ja, sådan set er al slags varm suppe egnet til at løsne lidt i næsen og gøre det lettere at trække vejret. Eller te med honning. Honningen ikke alene lindrer en øm hals, men er også med til at stilne hoste.

Et shot og et bad

Ingefær styrker immunforsvaret og siges at lindre forkølelser. Snup et shot før sengetid, for eksempel som ekstra anti-forkølelses-indsats lige efter, at du har snuppet dig et varmt bad.

Sådan et dampende varmt brusebad lindrer vejrtrækningen. Dampen blødgør nemlig slim i næsen. Og der er også en sidegevinst: Et varmt bad får de fleste til at falde lidt ned og slappe bedre af efter en travl dag.

Puder, puder, puder

Brug flere puder, end du plejer, hvis dine symptomer forværres, når du lægger dig. Når man ligger på langs, samler der sig lettere slim, og nogle gange giver man sig derfor til at hoste endnu mere og får øm hals. Stabler man sig op med puder under hovedet, hjælper det i reglen. Det er simpelthen tyngdekraften, der arbejder med til din fordel.

Sover du i en elevationsseng, er det måske lettere at hæve hovedgærdet end at skulle til at snuppe puder fra sengekammeraten eller hente gæstepuder i skabet.

En elevationsseng gør godt

Saltvand og mentolsalve

Her kommer endnu nogle råd, som er nyttige for at få bugt med forkølelsen.

Mentolsalve dufter kraftigt, og masserer man salve på brystet, trænger duften op i næseborene og gør det lettere at trække vejret.

Er halsen øm, kan man lindre ved at gurgle med saltvand, lige inden man går i seng. En halv teskefuld salt i en kop lunkent vand skulle gøre det. Nej, det smager ikke særlig godt, men hvad gør man ikke for at kunne falde til ro.

Husapoteket

Der findes en del medicin, der er med til at sikre, at symptomerne dæmpes, så du får hvile. Medicin mod forkølelse. Medicin mod hoste. Men sørg lige for, at den medicin, du tager før sengetid, er målrettet. Det er så ærgerligt at tage medicin, som er med til at holde dig vågen, når det, du vil, faktisk er at stille nogle symptomer, så du kan sove.

Hvad nu, hvis du alligevel ikke lige kan sove? Hop ud af sengen, gå et andet sted hen, snup en kop varm te, læs en bog eller lyt til noget musik. Bliv oppe et kvarter eller sådan. Og prøv så at hoppe i kanen igen.

I øvrigt viser en amerikansk undersøgelse, at søvn i sig selv nedsætter risikoen for overhovedet at blive forkølet. De forsøgspersoner, der sov mindre end seks timer, havde fire gange større risiko for at blive forkølede end dem, der sov over syv timer. Så er du ikke allerede forkølet: Sov! Og er du: Sov!

Læs også:
Hvor meget søvn har du brug for?

Kilder: sleep.org, iform.dk, videnskab.dk