Jetlag bliver som regel værre, jo flere tidszoner du krydser. Rejser mod øst giver ofte mere jetlag end rejser mod vest, fordi kroppen har lettere ved at gøre døgnet længere end kortere. Samtidig møder du lys og mørke på andre tidspunkter end normalt, selvom kroppens indre ur endnu ikke har nået at stille sig om.
Ved jetlag passer de nye lokale lys- og mørkeforhold ikke med kroppens indre ur, som stadig følger tiden hjemmefra. Heldigvis er der dog en del gode råd til at undgå eller minimerer følelsen af jetlag.
Hvordan undgår man jetlag?
Det er kun de færreste mennesker, som kan undgå at få jetlag når de rejser på tværs af flere tidszoner. Men heldigvis er der et par ting du selv kan gøre for at gøre overgangen lettere når du skal hjælpe kroppen ind i en ny tidszone og en døgnrytme.
Skub døgnrytmen lidt inden rejsen: Hvis du rejser du mod øst, kan du gå lidt tidligere i seng et par dage før afrejse. Mod vest kan du skubbe sengetiden lidt senere.
Følg den lokale tid, når du lander: Prøv at spise og sove efter tiden på destinationen med det samme. Undgå lange lure, da de kan gøre det sværere at falde i søvn om aftenen.
Brug dagslyset aktivt: Dagslys hjælper kroppen med at justere døgnrytmen til den nye tidszone. Ved store tidsforskelle har tidspunktet for lyset dog også betydning.
Sov på flyet, når det passer med destinationen: Hvis det er nat på destinationen, kan det være en fordel at prøve at sove. En sovemaske og ørepropper kan hjælpe, mens meget koffein tæt på sovetid helst bør undgås.
Husk væske under rejsen: Dehydrering giver ikke jetlag, men kan gøre træthed og hovedpine værre. Drik derfor vand løbende under flyveturen.
Hvis de almindelige gode råd til at undgå jetlag ikke er nok, findes der også andre muligheder og det kan også være værd at tale med din læge om det. Melatonin bliver blandt andet brugt mod jetlag, men her har både tidspunkt og dosis betydning.
Kan melatonin hjælpe mod jetlag?
Melatonin kan i nogle tilfælde hjælpe med jetlag, fordi hormonet er med til at styre kroppens døgnrytme. Det afgørende er dog, hvornår det bliver taget. Forkert timing kan gøre det sværere at flytte døgnrytmen i den ønskede retning.
I Danmark er melatonin receptpligtigt og du bør derfor altid kontakte din læge hvis du overvejer at tage melatonin på rejsen. Hvis du ofte får kraftigt jetlag og overvejer melatonin til en længere rejse, bør du derfor tale med din læge om, hvordan det bruges korrekt.
Generelt anbefales melatonin og øvrig medicin i forbindelse med jetlag kun til rejsende, der oplever stærkt ubehag i forbindelse med jetlag.
Hvor længe varer jetlag typisk?
Jetlag går som regel over af sig selv, når kroppen har vænnet sig til den nye tidszone. Nogle mærker kun jetlag en dag eller to, mens det for andre kan tage en del længere tid efter en rejse i gennem flere tidszoner.
De første dage hjælper det at leve efter tiden på destinationen. Stå op om morgenen, få dagslys, spis på normale tidspunkter og prøv at holde dig vågen frem til lokal sengetid.
Hos Drømmeland tilbyder vi også en del rejsepuder og sovemasker, som måske kan hjælpe lidt med jetlaggen.
Kilder: Sundhed.dk, Netdoktor, Sleep Foundation.

