Moskusdyner

Moskusdyner i enkelt- og dobbeltstørrelser

Hos Drømmeland finder du et stort udvalg af moskusdyner, som helt sikkert vil forbedre din nattesøvn! Vi har både moskusdyner i enkelt- og dobbeltstørrelser og generelt er moskusdyn noget af det bedste dynefyld, man kan få.

Har du taget beslutningen om at anskaffe dig en moskusdyne, bør du især fokusere på dynens bæreevne, der er indikator for dynens kvalitet. Bæreevnen bliver målt på en skala fra 2-13, hvor dun i den højeste ende af skalaen er bedst. En høj bæreevne betyder samtidig, at du får en let og luftig dyne, der lægger sig behageligt over kroppen. Hos Drømmeland finder du adskillige dyner med en høj bæreevne – perfekte til den optimale nattesøvn. En god dyne kræver også et godt sæt sengetøj, der er blødt og dejligt at ligge i.

En anden vigtig indikator for dundyner af høj kvalitet er, at det er europæisk dun, der er anvendt som dynefyld. I Europa har gæs og moskusænder nemlig de bedste leveforhold, og det har betydning for kvaliteten af dunene.

Sådan vedligeholder du en moskusdyne

Når du har fundet den helt rigtige moskusdyne, er det vigtigt, at du passer godt på den, så den kan holde i mange år. Dun og fjer vil med tiden klumpe sammen, og det mindsker dynens bæreevne. Derfor er det vigtigt, at du vasker din moskusdyne ved 60 grader med jævne mellemrum – gerne minimum en gang om året.

Det dræber også mikroorganismer som støvmider. Når du vasker din dyne, skal du bruge en særlig dunvask, fordi almindeligt vaskemiddel nedbryder dun og fjer. Tør dynen i en tørretumbler sammen med tennisbolde, der får luft ind i dynen igen. Det er vigtigt, at dynen er helt tør – alternativt kan fjerene mugne.

Læs mere om vedligeholdelse af dyner eller se hele vores udvalg af dyner her.