Forskningen har blandt andet forsøgt at forklare, hvorfor vi gaber, med flere forskellige og lovende teorier: Et gab kan hænge sammen med et skift i vores aktivitetsniveau, hjælpe hjernen med at regulere temperaturen eller fungere som et socialt signal. Ingen af forklaringerne kan dog stå endegyldigt og alene som svar på, hvorfor vi mennesker har behov for at gabe.
Det vi ved med sikkerhed, er dog, hvornår vi typisk gaber: Træthed er en af de stærkeste udløsere, og mange gaber særligt meget om morgenen efter opvågning og om aftenen lige inden sengetid. Desuden ‘smitter’ gab også, og vi har nok alle prøvet før at gabe lige efter, at en ven eller et familiemedlem lige har gabt.
Forskningens 3 forklaringer på hvorfor vi gaber
Selvom forskere endnu ikke har slået fast, hvorfor vi gaber, peger forskningen på, at gabet har mere end blot én funktion eller ét formål for os. Her kan der særligt være 3 gode grunde til, at vi gaber:
Gab kan hjælpe med at regulere vores hjerners temperatur: En af de mest undersøgte teorier er, at gaben kan hjælpe kroppen med at komme af med varme omkring hjernen. Bevægelsen i kæben og ansigtsmusklerne samt den dybe indånding kan nemlig øge blodgennemstrømningen, men teorien er endnu ikke endeligt bevist.
Det at gabe, kan hænge sammen med skift mellem træthed og aktivitet: Mange oplever at gabe mere når de bliver trætte, lige et vågnet op eller har siddet stille i lidt for lang tid. Derfor mener nogle forskere, at gaben hænger sammen med overgangen mellem forskellige aktivitetsniveauer, selv om det ikke er bevist, at et gab i sig selv gør os mere vågne.
Gab kan fungere som et socialt signal: Gab smitter ofte fra person til person, og det har fået forskere til at undersøge, om gaben også har en social funktion. En teori er, at gab kan hjælpe mennesker med ubevidst at synkronisere træthed og aktivitetsniveau i en gruppe.
Forskningen peger altså ikke på én enkelt forklaring på, hvorfor vi gaber, men giver i stedet flere forskellige forklaringer.
Hvorfor gaber man, når andre gør?
Man gaber ofte, når andre gør, fordi synet, lyden eller bare tanken om et gab kan udløse samme reaktion hos én selv. Fænomenet kaldes smitsom gaben og ses både hos mennesker og visse dyr. Nogle forskere har undersøgt, om det hænger sammen med empati og vores tendens til ubevidst at spejle andre menneskers adfærd.
Der er dog endnu ikke én sikker forklaring på, hvorfor gab smitter. Det mest præcise er derfor at sige, at vores hjerne er meget modtagelig over for andres gab, men at den bagvedliggende årsag stadig diskuteres.
Hvorfor gaber nogle mere end andre?
Mange har måske stillet sig selv spørgsmålet: Hvorfor gaber jeg hele tiden? Nogle gaber nemlig langt mere end andre, fordi tendensen til at gabe kan variere meget fra person til person.
Her kan søvnbehov, hvor træt du er, tidspunktet på dagen og hvor let du bliver påvirket af andres gab, især spille ind. Hvis du har sovet dårligt eller for lidt i længere tid om natten, vil du med stor sandsynlighed også opleve at gabe mere i løbet af dagen.
Der findes desværre ikke bare et bestemt antal gab, som er normalt eller noget vi bør stræbe efter at måle. Hvis du derimod pludselig begynder at gabe markant mere end normalt og samtidig føler dig usædvanligt træt, kan det dog være en rigtig god idé at se nærmere på dine søvnmønstre til at starte med.
Hvorfor får man tårer i øjnene, når man gaber?
Man kan nemt få tårer i øjnene, når man gaber, fordi musklerne omkring vores øjne og resten af vores ansigt bliver spændt godt og grundigt op under et gab. Samtidig kniber man ofte øjnene lidt sammen, og det kan presse på tårekirtlerne og få ekstra tårevæske frem.
Det er derfor helt normalt, at øjnene kortvarigt løber i vand efter et stort gab. Hos nogle bliver det mere tydeligt med tårer, som om de græder, hvis øjnene i forvejen er tørre eller trætte, når de gaber.
Gode råd til at gabe mindre generelt
Hvis du gerne vil gabe mindre, er det allermest oplagte sted at starte med din søvn og måske din seng. Sørg for at du får nok nattesvøn og at du får holdt en nogenlunde fast døgnrytme. Samtidig bør du også være opmærksom på, om du ofte vågner i løbet af natten.
Bevægelse, frisk luft og små pauser i løbet af dagen kan også hjælpe, hvis du især gaber, når du sidder stille eller bliver døsig.
Gaber du meget, selv om du føler dig udhvilet, eller er den hyppige gaben kommet pludseligt, bør du overveje at tale med din læge. Det gælder især, hvis du samtidig oplever udtalt træthed eller andre nye symptomer.