Anbefalingerne baserer sig på fageksperter i søvn fra Sundhed.dk.
Hvad er dyb søvn og hvorfor er det vigtigt?
Dyb søvn er den vigtigeste søvnfase, hvor kroppen og hjernen restituerer allermest. Under den dybe nattesøvn i søvncyklussen er kroppen allermest afslappet og hvor hjernen producerer langsomme deltabølger, som hjælper kroppen .
Dyb nattesøvn er særligt vigtigt fordi:
puls, blodtryk og vejrtrækning sænkes, så kroppen kan hvile dybere
hjernen lagrer dagens indtryk og oplevelser i langtidshukommelsen
kroppen producerer væksthormon, som reparerer muskler og væv
immunforsvaret styrkes og bliver mere modstandsdygtigt overfor sygdom
hjernen skyller affaldsstoffer ud, så de ikke hober sig op over tid
Generelt er mængden af dyb søvn en af de vigtigeste faktorer for, hvordan du har det dagen efter. Den dybe søvn kan siger altså mere end bare hvor meget vi sover - den siger noget om hvor godt vi sover.
Det sker der med kroppen når du mangler dyb søvn
Hvis du får for lidt dyb søvn, kan du typisk mærke det på enernginiveauet allerede dagen efter.
For mange sætter selv et par nætter med for lidt dyb søvn sine spor på humøret og evnen til at følge med i skolen eller til at koncentrere sig på arbejdet. Det er fordi mangel på dyb søvn rammer os både fysisk og psykisk. Kroppen får simpelthen for lidt tid til at restituere, og hjernen får sværere ved at lagre information og holde koncentrationen skarp.
En enkelt dårlig nat med for lidt dyb søvn er helt normal og som regel ikke noget problem. Men hvis du har sovet dårligt flere nætter i streg og vågner op hver dag uden at føle dig udhvilet, kan det tage sin tørn på både energien og overskuddet i hverdagen.
Hvordan får man mere dyb søvn?
Den bedste måde at få mere dyb søvn på er ikke at jagte den enkelte søvnfase, men at forbedre din søvn generelt. Sover du nok, holder en fast rytme og falder lettere til ro om aftenen, giver du kroppen de bedste betingelser for at få den dybe søvn, den har brug for.
Hos Drømmeland er nogle af vores bedste tips til at få mere dyb søvn:
gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag
få nok søvn samlet set, så kroppen får tid til alle søvnens faser
undgå kaffe og andre koffeinholdige drikke efter frokost
undgå eller minimér indtaget af alkohol, da det kan forringe søvnkvaliteten
vær fysisk aktiv i løbet af dagen og få dagslys til kroppen
læg mobilen væk og skru ned for skærmbrug den sidste tid inden sengetid
hold soveværelset mørkt, roligt og behageligt køligt
Din seng kan faktisk også være en stor del af forklaringen på hvorfor du ikke får nok dyb søvn. Hos Drømmeland har vi butikker over hele landet, og vores sengerådgivere hjælper dig gerne med at finde den rigtige løsning uden at det koster noget. Se alle vores fysiske butikker her.

