REM-søvn er en vigtig og fast del af vores søvncyklus, som typisk kan gentage sig selv op mod 4 til 6 gange i løbet af en gennemsnitlig nattesøvn hvor du sover 8 timer.
Under REM søvnstadiet vil vores øjne bevæge sig hurtigt frem og tilbage og vores hjernes aktivitet vil nærmest ligne det vi ser, når vi er vågne om dagen. Tilgengæld er kroppens muskler fuldstændig afslappede og vejrtrækning, samt pulsen er uregelmæssige i REM søvnfasen.
Det er grunden til, at søvnforskere tit kalder REM-søvn for "søvnparadokset": Vores kroppe sover, men hjernen er i fuld gang med at bearbejde dagens indtryk, som om at var vi vågne. Generelt tilbringer vi mest tid i REM-søvnfasen senere på natten, hvilket er grunden til, at vi generelt drømmer mest i de sene nattetimer og tidligt om morgenen.
Hvor meget REM søvn skal man have?
Som voksen skal du gerne have mellem 1,5 og 2 timers REM-søvn hver nat, for at din hjerne og krop kan restituere bedst muligt til dagen efter. På en normal 8-timers nattesøvn vil det svare til, at du bruger cirka 20-25% af din samlede nattesøvn i REM-søvnfasen.
Du kan dog ikke styre de enkelte søvnfaser, da kroppen selv fordeler dem ud over natten. Den bedste måde at få nok REM-søvn på vil derfor i langt de fleste tilfælde handle om, at du sørger for at få nok søvn generelt.
Det vigtigste at vide om REM søvnbehovene er:
Voksne har brug for 1,5 til 2 timers REM-søvn hver nat.
De længste REM-perioder ligger tilsidst i vores nattesøvn
Den bedste måde at få nok REM-søvn på er, at du får nok søvn generelt.
Den bedste måde at nok REM-søvn på er netop, at du først og fremmest prioriterer, at få sovet mindst 7-8 timer hver nat. Også på travle hverdage. De længste perioder med REM-søvn kommer nemlig typisk hen mod slutningen af natten. Hvis du ofte står op eller vågner tidligere, end din krop har brug for, kan det derfor især gå ud over REM-søvnen.
Hvor vigtigt er det at få nok REM-søvn?
REM-søvn spiller en stor rolle for, hvordan du fungerer dagen efter. Ikke fordi den er vigtigere end de andre søvnfaser, men fordi det tit er her, vi mærker det først, når noget er galt. Konsekvent for lidt REM-søvn viser sig ofte som dårligere humør og sværere ved at koncentrere sig.
For mange sætter selv et par nætter med for lidt REM-søvn desværre spor på evnen til at håndtere svære situationer og holde fokus i løbet af dagen. Det samme gælder også når vi mangler dyb nattesøvn.
En enkelt dårlig nat er sjældent et problem. Men sover du kortere, end du har brug for, over flere nætter i streg, kan det over tid føles som en træthed, der ikke rigtig slipper, kombineret med irritabilitet og koncentrationsbesvær.
8 Tips og tricks til en bedre nattesøvn - og bedre REM-søvn
Hos Drømmeland er nogle af vores bedste tips til at få mere søvn - og REM-søvn:
gå i seng og stå op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag
få nok søvn samlet set, så kroppen får tid til alle søvnens faser
undgå kaffe og andre koffeinholdige drikke efter frokost
undgå eller minimér indtaget af alkohol, da det kan forringe søvnkvaliteten
vær fysisk aktiv i løbet af dagen og få dagslys til kroppen
læg mobilen væk og skru ned for skærmbrug den sidste tid inden sengetid
hold soveværelset mørkt, roligt og behageligt køligt
Din seng kan faktisk også være en stor del af forklaringen på hvorfor du ikke får nok dyb søvn.
Hos Drømmeland har vi butikker over hele landet, og vores sengerådgivere hjælper dig gerne med at finde den rigtige løsning uden at det koster noget. Se alle vores fysiske butikker her.

