Læs mere om
Søvn og sundhed
Hvad er drømme og hvorfor drømmer man?
Læs også
22193758

Skal man vaske nyt sengetøj før brug?

Ja, det anbefales som en god forholdsregel, at du altid vasker dit nye sengetøj, før du bruger det i soveværelset for første gang. Selvom sengetøjet ser rent ud, kan det nemlig indeholde rester fra produktionen – for eksempel overskudsfarve, kemikalier fra tekstilbehandling eller støv fra transport og emballering. Ved at vaske sengetøjet før brug vil du også opleve, at det kan føles blødere og mere behageligt mod huden.
Derfor skal nyt sengetøj vaskes før brug

Nyt sengetøj anbefales vasket før brug af langt de fleste forhandlere grundet hygiejniske årsager og mest som en forholdsregel. Selvom stoffet på sengetøjet ser helt rent ud, har det nemlig ofte været igennem flere kemiske behandlinger og har været i kontakt med maskiner, emballage og støv fra transport inden det bliver udpakket i soveværelset.

Her er de 3 gode grunde til, at nyt sengetøj skal vaskes før brug:

  • Du fjerner kemikalier og snavs: Nye tekstiler kan indeholde farvestoffer, støv og fibre fra produktion og emballering, der kan genere huden eller luftvejene, hvis sengetøjet ikke vaskes før brug.

  • Blødere og mere behagelig fornemmelse: Første vask gør ofte sengetøjet mere åndbart og blødere mod huden.

  • Bedre hygiejne: Du sikrer, at sengetøjet generelt er helt rent, inden det kommer i kontakt med din krop natten igennem.

Især hvis du har følsom hud, allergi eller små børn i hjemmet, er første vask vigtig for at undgå gener og sikre en god og sund nattesøvn.

Sådan vasker du dit nye sengetøj for første gang

Korrekt vask og tørring af sengetøj er selvfølgelig ikke kun vigtigt første gang. Det gælder hver gang. Slitage, falmning og tab af blødhed på sengetøjet opstår nemlig ofte på grund af for hård behandling i vask eller tørring.

Sådan passer du ekstra godt på dit sengetøj over tid:

  • Vask ved den temperatur, der anbefales på mærket og undgå unødigt høje grader.

  • Brug et mildt vaskemiddel uden blegemiddel eller parfume.

  • Undgå skyllemiddel, da det kan påvirke stoffets åndbarhed og slidstyrke.

  • Lufttør gerne sengetøjet – tørretumbler slider hurtigere på fibrene.

  • Opbevar sengetøjet tørt og rent, helst i et skab med god ventilation.

Du kan læse mere om hvordan du vasker og vedligeholder dit sengetøj her.

Du kan gå på udforskning i et stort udvalg af OEKO-TEX®-certificeret og sundhedstestet sengetøj fra Drømmeland. Vi tilbyder et stort udvalg af klassisk sengetøj, sengetøj i bambus og sengetøj i silkeblødt bomuldssatin.