<

9 trin til vask og vedligeholdelse af dine dundyner og -puder

Dyner og puder fremstillet med dun, holder meget længere hvis du følger disse 9 simple råd til vedligeholdelse og rengøring.

1: Kom af med fugten

Når du vågner om morgenen, er der stadig fugtighed tilbage i dynen/puden. Lad dem “dampe af”, før du lægger sengetæppe på.

2: Frisk luft

Luft dynen og puden regelmæssigt – undgå at støvsuge eller banke dem

3: Vask regelmæssigt

Vask dyner og puder hver anden til tredje måned. Vask én dyne eller 2 hovedpuder alene i en vaskemaskine med en kapacitet på minimum 5 kg og helst 7 kg.

4: Brug vaskemiddel til dun

Brug evt. et af de dunvaskemidler der findes på markedet, og anvend altid et vaskemiddel uden enzymer.
Køb det helt rigtige vaskemiddel her >>

5: Pletrens

Har din dyne/pude behov for pletrensning, gøres det bedst med en hårdt opvredet svamp.

6: Vask på det rigtige program

Vask på skåneprogram ved 60°C eller tilsvarende program med høj vandstand og lav tromlerotation. Husk dog altid at kontrollér max vasketemperatur på vaskeanvisningerne på hver enkelt dyne eller pude.

7: Let centrifugering

Centrifuger dynen/puden efter vask. Vælg den mest skånsomme centrifugering.

8: Tørring i tørretumbler

Tørring må kun ske i tørretumbler. Temperaturen skal være ca. 60-80° C. Kom et par tennisbolde i tørretumbleren sammen med dynen/puden. Boldene sørger for, at fyldet fordeles under tørring og gør tørringen mere effektiv.

9: Hav tålmodighed

Tørretiden bør være minimum 3-5 timer, men vil være afhængig af tørretumbleren. Det vigtigste er, at dynen/puden skal være helt tør – også de fine dun indeni, da de ellers  klumper sammen og ikke giver den rette støtte og effekt.

EKSTRA TIPS: du kan veje din dyne/pude inden vask og så gøre det igen efter vask og tørring. Dynen skal veje det samme eller mindre. Hvis dynen/puden vejer mere, så er den ikke tør nok og den skal tilbage i tørretumbleren.

Er det tid til en ny pude?

Uanset hvor ofte du vasker din hovedpude, holder den ikke evigt. Med tiden falder puden sammen og støtten forsvinder. Gennemsnitslevealderen for en hovedpude er omkring to år. Hvis det er tid til at skifte din pude, guider vi dig til at vælge den rette hovedpude. Du kan også se vores udvalg af hovedpuder her

Køb din næste dundyne her >>
Køb din næste dunhovedpude her >>

Læs også