Casablanca Aurora - Box
Derfor skal du vælge en Casablanca Aurora boxmadras
Med Casablanca Aurora får du en stilren og enkel boxmadras i massivt træ, som føles fantastisk dejlig at ligge på. Madrasserne i hver box består af to behagelige lag pocketfjedre, hvor det øverste lag er inddelt i 5 komfortzoner. Det betyder, at dine hofter og skuldre synker naturligt og behageligt ned i madrassen, så rygsøjlen holdes i en sund og ergonomisk korrekt stilling hele natten. ✔️ Elegant boxmadras i massivt træ ✔️ Madras med dobbeltfjedersystem for ekstra støtte ✔️ Inkl. komfortabel topmadras og flotte 12 cm egetræsben ✔️ Fås i et utal af farver og kan kombineres med flere gavle Det øverste komfortlag i boksen består af naturlatex, som sikrer en dejlig ventilerende komfort og gør sengen velegnet til dig, der har det varmt, når du sover. Med 25 års garanti på ramme- og fjederbrud får du en boxmadras, der er skabt til mange år med stabil og komfortabel søvn.
Design din seng
Har du forelsket dig i denne seng? Så kommer det sjove her! Du kan nemlig selv designe sengen, så den passer helt perfekt til dine behov, din stil og dit soveværelse. Vælg mellem flere fastheder på madrassen og blandt flere forskellige topmadrasser, så du får netop den liggekomfort og ergonomiske støtte, der passer bedst til dig. Derefter kan du sætte dit personlige præg med farvevalg på tekstiler, sengebenene og gavlen – og dermed skabe det flotte udtryk på sengen, som du både drømmer om og kommer til at drømme på.
Valg af sengeben
Sengeben gør mere end bare at løfte din Casablanca seng - de løfter hele udtrykket i dit soveværelse. Gennem valget af forskellige materialer, farver og højder kan du sætte dit personlige præg og skabe præcis det look, der passer til din stil. Sengeben i træ giver typisk sengen et varmt og naturligt udtryk, mens sengeben i metal skaber et mere enkelt og moderne look.
Valg af gavl
Sengegavlen sætter prikken over i’et på din Casablanca seng og fuldender udtrykket i soveværelset - uanset om du er til det klassiske, det enkle eller det bløde design. Gavle med lodrette syninger giver typisk et elegant og klassisk udtryk, mens vandrette syninger kan skabe ro og mere bredde i rummet. En trenset overflade tilføjer kant og karakter, mens en plan gavl uden syninger giver et mere rent og minimalistisk look. Uanset hvad du vælger, fuldender gavlen sengens udtryk - og beskytter samtidig væggen bagved mod slid og mærker.
Valg af farve og tekstiler
Casablanca-senge findes i et ekstra stort udvalg af flotte farver og tekstiler, så du kan designe drømmesengen lige i den yndlingsfarve, der passer til din stil. Lyse farver giver et roligt og let udtryk, der passer godt ind i lyse og enkle rum, mens mørkere nuancer tilfører dybde og gør sengen til et mere markant element i indretningen. Vælg mellem klassisk vævet møbeltekstil eller det populære og bløde velourbetræk. Uanset om du foretrækker det naturlige eller det mere markante, kan du sætte dit personlige præg på din Casablanca seng med vores store udvalg af farver og tekstiler.
