Hvor meget vi sover ændrer sig gennem livet
Nyfødte sover typisk op til 16 timer i døgnet. Børn på 3-5 år har brug for omkring 10-13 timers søvn, mens 6-13-årige børn sover omkring 9-11 timer. Teenagere har brug for omkring 8-10 timer hver nat, men ofte føles det som mere tid, når de sover længe hver gang, de får chancen. Det skyldes at mange teenagere begynder at blive længere oppe om aftenen, mens de i virkeligheden stadig har et noget større behov for at sove end voksne har. Voksnes behov varierer naturligvis individuelt ligesom for andre, men generelt sover vi nu oftere 6-7 timer, frem for de 7-9 timer, som vi var oppe på for 50 år siden og som søvnforskere mener, er det optimale for de fleste voksne.
En væsentlig faktor for vores søvnbehov er døgnets lyse timer. Ved hjælp at kunstigt lys og stimulanser fra TV, sociale medier og krimier kan vi holde os friske og vågne længere i de mørke timer om vinteren. Men i gamle dage sov vi længere om vinteren på grund af mørket og betydeligt mindre i de lyse sommermåneder. Den forskel er blevet mindre i vores moderne samfund.
Søvnens fire stadier
Søvnens karakter ændrer sig igennem natten og forskerne skelner imellem fire forskellige typer søvn, som kaldes søvnstadier. De fire stadier følger altid hinanden i samme rækkefølge og tilsammen udgør stadierne en cyklus, som tager mellem 90 og 110 minutter for en genenmsnitlig voksen.
Første stadie er den lette døs, hvor kroppen efterhånden slapper mere og mere af. Her er vi lige på grænsen af søvnen. Af dem, der vækkes og spørges i dette stadie, vil halvdelen mene de sov, mens halvdelen vil mene, de ikke sov endnu.
Dernæst indtræder den lette søvn, hvor hjernebølgerne bliver langsommere og vi ikke er bevidste. For voksne mennesker fylder andet stadie omkring halvdelen af søvnen. Tredje stadie er den dybe søvn, som er helt afgørende for at man føler sig frisk og veludhvilet om morgenen. Endelig optræder REM-søvnen (REM står for rapid eye movement), hvor vi drømmer. Drømmestadiet varer 20-25% af den tid, vi sover.
Frekvens og hjernebølger under søvn
Stadierne måles ved at sætte elektroder på sovende personers hoveder. Elektroderne måler hjernens aktivitet ved at se på, hvor hurtigt hjernebølgerne bevæger sig. Jo dybere vi sover, desto langsommere er impulserne mellem hjernecellerne. Hjernens aktivitet måles i frekvens (Hz). Efterhånden som vi slumrer hen, bliver hjernens aktivtet mindre, hjernebølgerne bliver altså langsommere.
I den dybe søvn er hjernens aktivitet på sit mindste og her genoplader og genopbygger hjernen. Den dybe søvn er også afgørende for at lagre oplevelser og minder i langtidshukommelsen. I det efterfølgende drømmestadie, REM-søvnen, vågner hjernen igen og bliver aktiv, selv om kroppen stadig er fuld afslappet og vi ikke er ved bevidsthed. Først på natten fylder den dybe søvn mere, mens vi drømmer mere sidst på natten.
| Hjernebølge | Frekvens (Hz) | Tilstand/stadie |
| Beta | 12-30 | Vågen |
| Alfa | 8-12 | Døs - stadie 1 |
| Theta | 4-7 | Let søvn - stadie 2 |
| Delta | 0-3 | Dyb søvn - stadie 3 |
| 15-30 | REM-søvn - stadie 4 |
Kroppen prioriterer dyb søvn, når du har sovet for lidt
Hvor længe man befinder sig i de forskellige stadier afhænger blandt andet af alder og helbredstilstand. Småbørnsforældre, jægersoldater og andre, der over en længere periode får afbrudt og for lidt søvn, føler ofte at de falder direkte ned i den dybe søvn. I virkeligheden føler de sig bare mere trætte og de falder hurtigere ned i første og andet stadie af søvnen. De springer ikke søvnstadier over, men de kan blive kortere. For kroppen tilpasser søvnen, så den stadig får så meget som muligt af den mest nødvendige, dybe søvn.
Nogle mener, at de aldrig drømmer. I virkeligheden drømmer vi alle hver nat, men der er forskel hvor meget tid vi tilbringer i drømmestadiet. Og hvis du har travlt om morgen og straks har tankerne andre steder, er det ikke sikkert du husker dine drømme. Mange føler, de drømmer mere når de har ferie eller får nok søvn i det daglige, eller når de har god tid om morgenen. Du kan øve dig i at huske dine drømme bedre ved som det første, når du vågner, at overveje om du har drømt og skrive dine drømme ned mens du stadig er i sengen.
Læs mere om, hvordan du kan komme til at sove bedre her:
Sådan vælger du den bedste seng og madras til dit behov
Prøv disse naturlige midler til god søvn, før du griber til medicin
Hvor høj skal min hovedpude være?
Kilde: videnskab.dk
