Konkurrencebetingelser
Generelle betingelser for deltagelse i konkurrencer udbudt af Drømmeland A/S


Drømmelands konkurrencer er, hvis ikke andet er anført, oprettet og drevet af Drømmeland A/S, Vadstrupvej 71-73, 2880 Bagsværd. Konkurrencer på sociale medier er ikke oprettet, drevet, sponsoreret af eller på anden måde forbundet med Meta Platforms Inc, og andre platforme, herunder, men ikke begrænset til TikTok, Pinterest, LinkedIn, Klaviyo m.fl.
Hvad sker der med oplysninger, du giver til os?
Når du deltager i Drømmelands konkurrencer giver du tilladelse til, at Drømmeland må offentliggøre dig som vinderen af konkurrencen, herunder men ikke begrænset til at blive tagget i konkurrenceopslaget, hvorved dit profilnavn vil være synligt for andre brugere, blive udråbt i vores nyhedsbreve med hele eller dele af dit navn og billede, få taget billeder til lokal-aviser og Drømmelands egne medier.
Hvis du vinder, vil du enten:
- Blive bedt om at sende os en privatbesked med dit fulde navn, adresse, e-mail, telefonnummer og evt. kontonummer, så vi kan sende dig præmien eller returnere dit køb
- Få en email fra os, hvor vi beder om dit fulde navn, adresse, telefonnummer og evt. kontonummer, så vi kan sende dig din præmie eller returnere dit køb
Har du som vinder ikke kontaktet Drømmeland senest 7 dage efter, at konkurrencen er afsluttet, forbeholder vi os retten til at udtrække en ny vinder.
Du kan læse Drømmelands persondatapolitik her.
Hvem kan deltage i konkurrencen?
Du behøver hverken at trykke 'synes godt om' eller at følge Drømmeland inden en konkurrence for at deltage. Du skal dog have opfyldt kravene for deltagelse til den enkelte konkurrence for, at din deltagelse gælder.
Ved mistanke om snyd, forbeholder Drømmeland sig retten til at undersøge og udelukke deltagere.
Konkurrencerne er ikke købsbetingede, medmindre andet er anført. Vinderen af konkurrencer findes ved lodtrækning mellem alle deltagere, medmindre andet er anført. Vinderen afholder selv den pågældende konkurrenceafgift til SKAT. Præmien kan ikke ombyttes.
Bliver produktet/præmien udsolgt hos Drømmeland eller hos en leverandør i en specifik farve eller størrelse, forbeholder Drømmeland sig retten til evt. at finde en anden farve/størrelse/model end ønsket af vinder. Dette gøres i dialog og med samtykke fra vinderen.
Du kan ikke deltage i konkurrencen, hvis:
- Du er direktør, medarbejder eller anden form for personale hos Drømmeland A/S
- Du er familie til direktører, medarbejder o.a. i Drømmeland A/S
- Hvis du arbejder ved et bureau, som har været med til udarbejdelsen af den givne konkurrence, eller du på anden måde har været involveret i udarbejdelsen af konkurrencen
Klager i forbindelse med konkurrencer skal sendes til Drømmelands Kundeservice på info@droemmeland.dk.
