Hvis du vil sove som en nyfødt, skal du sove længe. Rigtig længe. Faktisk mellem 14 og 17 timer dagligt. For de fleste er det næppe nogen overraskelse, at nyfødte sover det meste af tiden væk, og at man senere i livet ikke har brug for at sove nær så meget. I de helt unge år er søvnbehovet meget stort, og vendingen »du bliver klogere af at sove« er ikke grebet ud af den blå luft.
Sover du nok?
Men hvordan så lige videre frem i livet? Bliver behovet for søvn mon mindre og mindre, jo ældre du bliver? Ja, det gør det. Amerikanske NSF – The National Sleep Foundation – forsker i søvnbehov, og sammen med et ekspertpanel har NSF for nyligt løftet sløret for nye anbefalinger for varigheden af søvn. Man har så at sige indført en ny tidsregning for søvn. I forhold til tidligere anbefalinger er der tale om en skala med større spændvidde inden for de fleste aldersgrupper.
Alderen bestemmer
Det er alderen, der bestemmer, hvor meget søvn, du har brug for. Sådan da. Retningslinjerne skal nemlig betragtes som en overordnet indikator til at vise, om man får søvn nok. Som en tommelfingerregel, altså. I sidste ende er det jo det enkelte individ, det afhænger af. Forskningen viser, at søvnbehovet i de enkelte livsafsnit generelt aftager med alderen.
Her er anbefalingerne:
- Nyfødte (0-3 måneder): 14-17 timer (tidligere 12-18)
- Spædbørn (4-11 måneder): 12-15 timer (tidligere 14-15)
- Småbørn (1-2 år): 11-14 timer (tidligere 12-14)
- Førskolebørn (3-5 år): 10-13 timer (tidligere 11-13)
- Skolebørn (6-13 år): 9-11 timer (tidligere 10-11)
- Teenagere (14-17 år): 8-10 timer (tidligere 8,5-9,5)
- Unge (18-25 år): 7-9 timer (ny alderskategori)
- Voksne (26-64 år): 7-9 timer (uændret)
- Ældre (65 år+): 7-8 timer (ny alderskategori)
Tiderne skal læses som den tid, man sover rigtigt - ikke hvor længe man ligger i sin seng.
Spændvidde
Der er tale om videnskabeligt baserede retningslinjer. Og baggrunden for ændringerne er, at man ønsker, at skalaen rummer spændvidde nok til, at man kan gå dybere ind i materialet og se på søvntider som enten anbefalet, passende for nogle personer eller ikke-anbefalet - alt efter aldersgruppe. Formålet er at hjælpe den enkelte med at aflæse de tider, der er nyttige for et godt helbred. Skalaen er også en god guideline, hvis man har brug for en snak med f.eks. sin læge om søvn.
I snit
Søvnbehovet er, som det ses, størst i de helt unge år. Fra voksenalderen er behovet ret konstant med et gennemsnit på 7,5 timer i døgnet, men med ret store forskelle fra person til person.
En tommelfingerregel er i øvrigt, at man får tilstrækkeligt med søvn, hvis man føler sig udhvilet og ikke er søvnig om dagen. Nogle klarer sig fint med mindre end seks timers søvn, andre har brug for ni timer eller mere. Begge dele betragtes som normalt, hvis der ikke i øvrigt er tegn på sygdom.
Voksne, der får for lidt nattesøvn, rammes nemmere af en række sygdomme. Sover børn for lidt, bliver de let mindre opmærksomme, bliver irritable og lærer dårligere. Deres helbred bliver dårligere, og tilbøjeligheden til overvægt stiger. Mon ikke, der er mange teenagere - og deres forældre - der med et blik på anbefalingerne kan se, at ganske mange unge får for lidt søvn?
Og lad os så lige runde af med et lille citat af Chris MacDonald - ikke mindst til de mange, der næsten ser det som en sport at nøjes med mindst mulig søvn: "Næsten alle, der tror, at de kun behøver seks timer, tager fejl."
Læs også:
8 grunde til at søvn slanker
Kan man sove for meget?
For lidt søvn - hvad sker der med kroppen?
Kilder: sleepfoundation.org, netdoktor.dk, b.dk
