Massage inden sovetid

Få din partner til at give dig rygmassage. Det kan gøres helt blidt og behøver kun tage få minutter. Du går ud som et lys på no time - på den gode måde. Massage får dig til at sove bedre og til at skrue ned for bekymringerne.

massage inden sengetid

FEEL GOOD

Massage. Lyder det rart? Afslappende? Fremkalder tanken alene en fed feel good-fornemmelse? Efter en barsk uge på job kan massage være lige det, der skal til for at få dig til at falde lidt ned. Og du får formentlig en god sidegevinst: Massage har nemlig vist sig at være gavnlig for søvnen.

Massage kan hjælper dig til slappe af, hvis du stresser. Ligger du eksempelvis søvnløs over pengeproblemer eller vender og drejer dig i sengen over et forhold, der ikke ligefrem kører på skinner, kan massage også bidrage til at dæmpe blusset oven i knoppen på dig, så du slapper af.

Massage bidrager til, at du bliver mere rolig - og har i øvrigt også, når det udføres jævnligt, vist sig at kunne lindre smerter.

Læs også: De bedste lyde at falde i søvn til >>

DEN BILLIGSTE METODE

Helt overraskende er det næppe. Tænk blot på babymassage, som er en kendt og virksom måde, når man vil have spædbørn til at falde i søvn.

Massage hos en rigtig massør er utvivlsomt nummer et i mange sammenhænge. Men der er andre muligheder. Den billigste måde er at rekruttere din partner til at massere dig. Så hvis en lidt urolig og dårlig søvn ikke skyldes, at forholdet halter, er den metode god. Har du ingen til at give dig massage, kan du købe en massage-madras, en massage-pude eller en massage-stol.

OM PÅ SIDEN

Studier af virkningen af massage viser, at en blid tre minutters-rygmassage kan resultere i en halv times ekstra og god søvn. Man behøver ikke være prof for at gøre det:

  1. Læg dig på siden eller på maven
  2. Få din bedre halvdel til at foretage langsomme, cirkulære bevægelser med fingerspidserne fra det nederste af rygsøjlen og op.

Du vil gå ud som et lys på ingen tid.

Læs også: Hold rytmen under dynen >>

RO PÅ

I det hele taget er det godt at geare ned, før man skal sove. Og en god gang massage kan bidrage til at sætte gang i kroppens ro- og hvilesystem.

Massage er en af de ældst kendte behandlingsformer, er afstressende, virker beroligende på nervesystemet, mindsker spændinger i musklerne og forbedrer blodcirkulationen og lymfetransport. Så ud over at være behageligt, er det også gavnligt.

Så om på siden eller ryggen …

Læs også: Hjælp - min partner snorker >>

Kilder: www.bolius.dk , bionordic.dk, sleep.org