Book en samtale med en af vores senge-rådgivere

Kom ned i en af vores mange butikker eller bliv ringet op, og få en snak med vores dygtige rådgivere. Sammen kan i finde den seng, der passer præcis til dig.

For lidt søvn

- Hvad sker der med kroppen?
Det er ikke nogen hemmlighed, at det er vigtigt at sove både ordentligt og nok. Søvnen er nemlig vigtig for både krop og sind, og for lidt søvn har betydning for humør, indlæring og stress. Men hvad er for lidt søvn, og hvad sker der egentlig, når vi ikke sover nok?

Hvor meget søvn er nok søvn?

Det er individuelt, hvor meget søvn vi har brug for, og søvnbehovet varierer med alderen. Det er dog en tommelfingerregel, at søvnbehovet efter 25-30 års alderen er rimelig konstant.

Man siger, at voksne mennesker i gennemsnit har behov for 7,5 timers søvn hver nat, men måske du føler dig udhvilet efter 6,5 timer, eller har behov for 8,5 timer. Det afhænger alt sammen af, hvem du er, og hvad du trives med.

Så længe du er udhvilet, når du vågner, og du ikke er træt i løbet af dagen, så sover du nok. Men har du behov for at 'sove ud' på fridage eller i ferier og weekender, er det tegn på, at du ikke sover tilstrækkeligt.


Hvad så, hvis jeg sover for lidt?

Vi kender formentlig alle til perioder med travlhed, hvor der er så meget at se til, at det føles som spild af tid at gå i seng.

Eksamener, stort arbejdspres, en gnaven baby eller andre faktorer kan spille ind og gøre det så godt som umuligt at få de anbefalede 7,5 timers søvn hver nat.

Det er da heller ikke noget problem, ikke at sove så meget – hvis det vel og mærke sker i en afgrænset periode, og du ellers har et stabilt søvnmønster.

Sover du derimod for lidt over længere tid, kan det give sig udslag i diverse dårligdomme, som du med garanti helst vil være foruden.


Det gør søvnmangel ved dig

Én ting er, at du bliver gnaven af at sove for lidt. Du bliver måske også lidt forvirret og er ikke længere så god til at koncentrere dig.

Det er da ikke så slemt, tænker du måske.

Men når du sover for lidt, risikerer du også andre, mere alvorlige ting. Du har bkandt andet større risiko for:

  1. At medvirke til ulykker enten i trafikken eller på arbejdspladsen. Det er her, den manglende koncentration kommer ind i billedet.

  2. Indlæringsproblemer. Den manglende koncentration gør det også sværere at tænke logisk og løse opgaver.

  3. Flere forskellige sygdomme, herunder hjertesygdomme, hjerteanfald, højt blodtryk, sukkersyge og slagtilfælde, der i sidste ende fører til højere dødelighed

  4. Nedsat sexlyst – noget formentlig hverken du selv eller din partner vil glæde sig over

  5. Depression

  6. At komme til at se gammel ud. Søvn regenerer hudens celler, så for lidt søvn gør huden træt og ru at se på

  7. At glemme ting. Hukommelsen hjælpes på vej af særligt de dybe søvnstadier, som du ikke opnår så tit, hvis du ikke sover nok

  8. At blive overvægtig. For lidt søvn stimulerer sultfornemmelsen for fødevarer med et højt indhold af kulhydrat og fedt.

Sov hellere på det

Det kan lyde lidt letkøbt at give søvn – eller mangel på samme – skylden for alskens dårligdomme, men faktum er, at søvn er utrolig vigtig.

Det er nemlig, når vi sover, at hjernen får ro til at bearbejde al den information, den har fået i løbet af dagen. Og det er her, kroppen får lov til at slappe af og restituere, så den er klar til endnu en dag i højt tempo.

Både krop og hjernes topform er altafgørende for at fungere optimalt i hverdagen, så pas nu godt på begge dele.

Og husk... Der er næppe noget, der er så vigtigt, at det ikke kan vente, til du har sovet på det.

Læs også:

7 nemme tips der forbedrer din søvn
Vask og vedligeholdelse af dyner og puder