8 grunde til at søvn slanker

Vidste du, at du kan tabe dig ved at sove nøgen? At det er dumt at gå sulten i seng? At du kan sove dig slank? Faktisk er soveværelset det vigtigste sted for et succesrigt vægttab. Hvis du da lader være at gå i seng med mobilen.

Sov dig slank
Du behøver ikke have dårlig samvittighed over at sove længe og springe spinning-timen over søndag morgen. Du kan nemlig sove dig slank :)

Koldt eller varmt i soveværelset? Mange er ikke spor enige, når det kommer til, hvor meget eller lidt, der skal skrues op for radiatoren i soveværelset. Men vil du gerne smide de ekstra kilo, du måske synes, der er på sidebenene, er det bedst at sove køligt og rette sig efter flest mulige af de råd, der fører til en god og uafbrudt søvn. Med andre ord: Uanset hvor meget du løber, hvor fornuftigt du spiser, eller hvor meget jern, du løfter, nytter det ikke noget, hvis du ikke får kvalitetssøvn nok.

1. SLIP KULDEN IND

Undersøgelser viser, at det hjælper på vægttab at skrue ned for radiatoren i soveværelset om vinteren. Lave temperaturer øger nemlig forbrændingen. I et forsøg blev deltagerne lagt i seng ved tre forskellige temperaturer. Dem, der sov i de koldeste soveværelser, omdannede mest kropsfedt til såkaldt brunt fedt, der mindsker lagring af fedt på kroppen.

2. SOV NØGEN

Sover du nøgen, har du lettere ved at holde dig afkølet og dermed have nemmere ved at holde vægten.

3. SOV tilpas længe

Det gælder med søvn som med så meget andet: For lidt og for meget er skidt.

Søvnmangel kædes i flere studier sammen med overvægt, for dels forstyrres hormonbalancen, dels formindskes din energi til at træne. Sover du mindre end seks timer, kommer du let i søvnunderskud. Det opfatter kroppen som en slags stress og udskiller stoffet kortisol, og så øges din appetit.

4. SPIS RIGTIGT FØR SENGETID

Spiser du meget lige før sengetid, bliver søvnen let forstyrret, fordi kroppen kommer på overarbejde med at forbrænde det, du har spist. Men lad være at gå sulten i seng, for det gør også søvnen urolig.

5. LAD VÆRE MED AT TÆLLE FÅR

Det hjælper ikke at tælle får, når du skal sove, men derimod at spise lam, kylling eller kalkun. Kødet indeholder et stof, der er med til at forbedre den dybe søvn. Varm mælk med honning siges også at hjælpe mod søvnløshed.

6. SNIF LIDT PEBERMYNTE

Nogle dufte kan få din mund til at løbe i vand, andre kan mindske din appetit. Et studie i et medicinsk tidsskrift peger på, at personer, der sniffede pebermynte hver anden time, tabte sig ret meget. Banan, grønne æbler og vanilje siges at have samme effekt. Overvej et pebermynte-duftlys til at fylde luften i soveværelset med slankedufte, inden du lægger dig til at sove. Gider du ikke tænke på at skulle op og puste lyset ud, inden du falder i søvn, kan du dryppe nogle dråber pebermynteolie på hovedpuden.

7. SLUK LYSET

Man sover bedst i mørke. Det er erfaringen fra mange undersøgelser. Hvis man bliver udsat for lys, risikerer man ikke alene at sove dårligt, men også at tage på i vægt. I en amerikansk undersøgelse havde de forsøgspersoner, der sov i de mørkeste rum, 21 procent mindre risiko for at tage på end dem, der sov i rummene med mest lys.

8. GEM MOBILEN

Jo mere elektronik, vi tager med i seng, desto større bliver vi. Det hævdes i Pediatric Obesity Journal på baggrund af forsøg blandt børn. Og jo flere elektroniske ting, der kom med i seng, desto større risiko for vægtøgning. Så lad din computer, mobil og tablet blive i stuen, når du går til ro. Lyset fra dem lige før sovetid er med til at gøre din søvn dårligere.

Uanset om du sover uden en trevl på, om du foretrækker at være i natkjole, eller om du helst vil møde Ole Lukøje i pyjamas, så er Drømmeland eksperter i at finde den seng, der bedst opfylder dine ønsker og dit behov.
(Kilder: www.huffingtonpost.com, www.eatthis.com, detsundeliv.dk, www.fitliving.dk)

Læs videre:
Hvordan Lys i soveværelser påvirker din nattesøvn >>
6 grunde til at du skal sove nøgen >>
Den ideelle temperatur i soveværelset >>